Gode råd før du tager på kursus

Påklædning

Du skal være klædt på til at være aktiv i naturen. En regn- eller skaljakke, fornuftigt fodtøj, hue og handsker kan hjælpe dig langt!

 

Når du læser nedenstående, er det vigtigt at understrege, at de aktiviteter som vi laver i Team Nord, som udgangspunkt ikke kræver specialpåklædning eller dyrt friluftsudstyr (undtaget herfra er kajakkurserne, da der her kræves specielt udstyr). Selv små ting omkring ens påklædning kan gøre en stor forskel, så vi har valgt at præsentere nogle principper omkring påklædning herunder.

 

Når det er koldt

 

Varmetab sker primært fra hovedet, håndled og ankler. Derfor er hue, vanter og varme sokker effektive midler til at holde varmen. Derudover køler fugt os ned, hvorfor det er vigtigt at holde sig tør, når det er koldt. Ved at iklæde sig flere lag tøj, bliver det nemmere at regulere varmen alt efter aktivitetsniveau, så man undgår at kommer til at svede meget på en gåtur, og derefter blive afkølet af fugten, når man sidder stille.

 

Når det er varmt

 

Om sommeren er det vigtigt at beskytte sig mod solens stråler, samt mod at få det for varmt. Løstsiddende og let tøj med lange ærmer og ben samt en hat med skygge vil være tilstrækkeligt. Også om sommeren kan det blive køligt, og det kan blive regnvejr.

 

Yderste lag

 

Her skal være et lag, som er vind og vandtæt, og som er let at tage af og på. Typisk er det yderste lag regntøj, som både er vind- og vandtæt og som man måske kun har på, når det regner.

 

Mellem lag

 

Dette lag kan supplere med mere varme og er typisk ens almindelige tøj. Det kunne være en bomuldsskjorte, en sweater og et par almindelige lange bukser. Jeans eller cowboybukser er dog en dårlig løsning, da de har en tendens til at suge en del vand og er svære at få tørre igen.

 

Inderste lag

 

Det er dette lag som skal give varme når det er koldt. Det er typisk langt undertøj og tynde sokker.

 

Uld er sagen

 

Det er en god ide, at det inderste lag tøj mod huden er af uld, som isolerer selvom det bliver vådt. Bomuld holder på fugten og bruger dermed hudens varmeenergi til fordampning, hvilket gør, at vi bliver afkølede. Alternativ til uld er skiundertøj i kunststof, som har næsten samme egenskaber, men som har en tendens til at komme til at lugte. Derudover har skiundertøj typisk en svedtransporterende effekt, som gør, at man skal have et lag udenpå skiundertøjet, som kan optage fugten, ellers vil skiundertøjet blive fugtigt og have samme problemer som bomuld.

 

Når det regner

 

Almindeligt regntøj af f.eks. nylon, som ikke er åndbart, holder både vandet ude og inde. Det vil sige, at hvis man får det varmt og sveder, kan man ikke komme af med fugten fra kroppen, og skal derfor huske at tage regntøjet af igen ved først givne lejlighed, da man ellers bliver afkølet af sin egen kondens på indersiden af regntøjet, når man ikke er aktiv længere. Det kan derfor være en fordel at have overtøj, som er åndbart (f.eks. Goretex), hvis man skal være meget aktiv.

Sikkerhed

Et det farligt at klatre?

Nej – men vi garanterer at du bliver udfordret!

Klatring – lige meget om det indgår som en oplevelsesdag eller et instruktør kursus – indeholder selvfølgelig udfordringer i højden, og det er selvfølgelig forbundet med en risici. Men via struktureret undervisning med rolig progression når vi i mål med det hele. Samtidig indgår der forskellige teknikker, avanceret udstyr og overvejelse der er vigtige, så derfor er det vigtigt at du vælger den rigtige udbyder til at afholde dit klatrearrangement eller kursusudbyder. Siden 2002 har vi haft tusindvis af mennesker gennem forskellige klatrearrangementer, og vores logbog med over 1000 + arrangementer vidner om professionalitet og sikkerhed.

 

Kajak – hvad nu hvis jeg vælter?

Det er faktisk meningen. Du kommer helt sikkert til at vælte – det er egentlig udgangspunktet for kajakundervisningen! Når du så har prøvet det, og ved hvad du skal gøre, det være sig makkerredning, soleredning eller et rul, så ved du hvad du skal gøre kan kajakundervisningen eller kajakturen kan starter for alvor.

Netop sikkerheden vægter vi særligt højt på kajakkurserne, blandt andet fordi vi arbejder med vand, og målet er at du på sigt kan tage på tur selvstændigt. Det går vi ikke på kompromis med.

 

Alle vores vandaktiviteter er omfattet af Søfartsstyrelsens regler om sikkerhedsinstruks og passageransvar.

 

Er I ansvarlige?

Team Nord er ansvarlige og har ansvaret for dit arrangement. 

Vores instruktører er alle uddannet med fokus på sikkerhed og har stærke kompetencer inden for deres individuelle områder, særlig med fokus på kommunikation. Vores personale har gyldige certificeringer og førstehjælpsuddannelse.

 

Vores instruktører forholder sig også retten til at aflyse arrangementet eller delindhold i arrangementet, hvis sikkerheden ikke vurderes tilfredsstillende. Dette kan f.eks. være i forbindelse med vejrmæssige udfordringer eller akut sygdom i deltagergruppen.

Vores instruktører har hovedansvaret og træffer beslutningerne.

Mad og drikke

På mange af vores kurser og arrangementer forventes det, at deltagerne selv har madpakke med. Med mindre andet er aftalt, skal du derfor forudsætte, at du selv står for forplejning. Hvis du ikke får nok at spise eller drikke i løbet af din tid hos os, kan det medføre ildebefindende, som i sidste ende kan indebære en sikkerhedsrisiko for dig og dine medkursister. 

 

I kraft af, at vi er fysisk aktive i det udendørs element, skal du forvente at få brug for både mad og drikke. Husk en drikkedunk, madpakke og evt. snaks. Således bliver du en meget bedre kursist for os og dine medkursister.

 

I de tilfælde hvor Team Nord leverer mad og drikke, kan der ikke forudsættes at der er taget hensyn til allergener, religiøse eller ideologiske madvaner, med mindre det er eksplicit aftalt. Derfor er det et godt råd, at du selv medbringer supplerende mad eller kontakter os, hvis du er I tvivl.

Fysisk form

Vi er en læringsvirksomhed. Det betyder, at vi arbejder med læring på alle niveauer- og at mestring og succes er afgørende for vores forretning.

 

Vi tilpasser altid vores aktiviteter til deltageren. Hvis du er nervøs for, om du kan klare programmet vil du altid kunne henvende dig direkte til os. Her vil vi enten berolige dig, ændre dele af programmet eller anbefale dig ikke at deltage i aktiviteten. 

 

Når det er sagt, er det vores oplevelse at langt de fleste af vores deltager, får gjort tvivlen til skamme og kommer hjem med stolthed over egen præstation. 

 

Hvis du har skader i nakke eller ryg, er gravid, lider af allergi eller har andre væsentlige forhold, vil vi gerne vide det, hvis det har indflydelse på din sikkerhed og sundhed i forhold til programmet. Hvis du ikke bryder dig om at tale om det, kan du bede om at blive fritaget for den del af programmet, som din bekymring vedrører.

Scroll to Top