West´å

2795,00/person
Sværhedsgrad: For alle 3 Dage 2+ Personer

Kursusbeskrivelse

Vi starter som udgangspunkt fra bunden af, med pakning af kajakken samt grundig instruks i sikkerhed og udstyr inden vi går på vandet.

Herefter er det omklædning, og let tekniktræning inden vi for alvor sejler vestpå.

Undervejs arbejder vi også med kort og kompas, lejrliv samt madlavning. Dertil øver vi forskellige roteknikker og nørder kajakken.

Området vi sejler i er særligt udvalgt, da naturen netop her, er særlig skøn, startende i Vorgod å, der løber ud i Danmarks Vandrigeste å – Skjern å. Vi ender i Ringkøbing, hvor vi sejler langs Ringkøbing fjord.

Vi har også udvalgt vores instruktører, der elsker kajak og friluftsliv og selvfølgelig er certificerede. Samtidig har de god kendskab til lokalområdet, så du også får en natur og kultur oplevelser med i bagagen. Under turen, på passende tidspunkter holdes der pauser med forplejning og kaffe.

Kurset afsluttes i Ringkøbing, hvor der er mulighed for bad og omklædning.

Kurset afholdes i et professionelt behageligt miljø, med masser af hands on træning og tid i kajakken, men også en masse lejrhygge og madlavning undervejs, hvor pauser og lejrpladserne ligger i tilpas afstand fra hinanden.

Der overnattes i shelters / lavu.

                       

Udstyr

Vi levere kvalitets kajakker, våddragter, sko, overtræksjakker samt selvfølgelig svømmevest. Telte og lejrudstyr, samt returkørsel.

Instruktører

Jess Hansen og Anker Buchholtz.

Transport

Selvtransport evt. mulighed for samkørsel.

Overnatning

Telt.

Lokalitet

Start Vorgod Å - Slut Ringkøbing Fjord.

Dato

28 - 29 og 30 sep.

Forplejning

2 x aftensmad og 2 x morgenmad samt 1 x frokost. Dertil snack og kaffe i pauser (Husk madpakke til frokost første dag.)

Kursus bevis

Der udleveres ikke kursus bevis.

MÅLGRUPPE

Målgruppe Denne tur henvender sig til deltageren, der elsker en fantastisk naturoplevelse igennem forskellige vandsystemer, fra den smalle å til de store fjorde. Dertil er der overnatning i naturen samt selvfølgelig en masse kajaksejllads. Turen er for kajakroerne, der er frisejlet eller har IPP 2 og ønsker indsigt i en anden måde at bruge kajakken på samt at være på tur over flere dage. Det kan tildels også bruges som opstart til kajakroning, hvor du finder ud af om kajakken er noget for dig. Men det er ikke et certificeringskursus, og vil kræve en del, da vi er i kajakken op til 6-8 timer pr dag. For uddannelse se under IPP 1-2 kurser. Turen er perfekt til vennegruppe, kollegaerne eller familien, der vil have en anderledes oplevelse. Der er ikke noget krav om specielle kajakfærdigheder, og er du over 12 år, og har en voksen med, er du også meget velkommen. Forudsætninger IPP 1/IPP 2. Oplys friluftserfaringer eller anden kajakerfaring, hvis man ikke har Ipp 1-2. Husk at medbringe sejltøj, der evt må blive vådt (badetøj) samt tøj til omklædning og håndklæde. Sovepose og liggeunderlag samt skiftetøj til lejrliv. Husk også hat, solbriller og drikkedunk.

INDHOLD

Gennemgang af kajakken og historien derom Gennemgang af relevant kajakudstyr Gennemgang af sikkerhedsudstyr Pakning af kajakken og trimning. Teknik Sejlads – masser af sejlads! Lejrliv samt madlavning.

Er du klar til at blive kursist og få fede oplevelser?

Har du spørgsmål?

Vi går altid langt for at opfylde vores kunders behov og efterspørgsler. Har du brug for en snak før du booker, så ringer vi dig op.

Har du også set

1795,00

/person

IPP2

Med IPP 1 er du helt klar til IPP 2, der henvender sig til den kommende havkajakroer. Kurset gør dig i stand til at ro kystnært i sommerhalvåret.

699,00

/person

8 timers førstehjælp til sejlsport og småbåde

Kurset opgradere dig i førstehjælp, så du er up to date og har det relevante førstehjælps kursus på vandet. Kurset følger den nye norm.

2795,00

/person

Tour de Samsø

Næste trin kunne være vores tur til Samsø, der er en rigtig kajaktur i et fedt farvand. Samtidig er der et par gode kryds. Lækker tur i smuk natur.
Comments are closed.